Hvad er Linkbuilding?

Og hvad hjælper det? Find svaret nedenfor
og lær de 7 typer af linkbuilding at kende

Hvorfor bruge linkbuidling?

Når du har gjort alt hvad du kunne for at optimere din hjemmeside med teknisk SEO, samt relevante blogindlæg, tips og tricks, så er der endnu et trick i ærmet til at skaffe dig synlighed.

Det hedder linkbuilding eller offpage SEO.

Du kender det fra dig selv. Hvis du bliver anbefalet at gå i en bestemt butik af nogen du stoler på, så vil du gøre det. Det samme gælder for Google. Hvis Google bliver anbefalet at tage et kig på din hjemmeside, så kigger Google lige en ekstra gang.

Google prioriterer sider, der anbefales for at tilbyde de bedste søgeresultater til sine brugere.

Men hvordan bliver Google mindet om dette? Og hvordan får du sådanne anbefalinger, så Google vil prioritere din side?

Det hedder Linkbuilding og det er en af de mest effektive måder at blive fremhævet på.

Linkbuidling er ofte en artikel eller en profil på en anden hjemmeside, som indeholder et link tilbage til din hjemmeside.

Hvad er linkbuilding eller linkbuidling?

Der findes flere forskellige måder at få disse links på:

  • Outreach
  • Gæsteindlæg
  • Pressemeddelelse
  • Sponsorerede publiceringer
  • Forumlinks og gratis links fra profiler
  • Leverandører og samarbejdspartnere
  • Interne links

Outreach

Vi starter ud med den nok sværeste måde at et link på.

Hvis du kender til kold kanvas, hvor en telefonsælger prøver at sælge dig noget uden at du har bedt om et tilbud, så er det ca. den kategori Outreach falder i.

Kort sagt skal du skrive en artikel, som er spændende og relevant for dem du vil have et link fra. Så kontakter du dem, roser deres side og siger at du har skrevet en artikel som du mener kunne være relevant dem. Du spørger dem om de kunne have lyst til at linke til artiklen.

Nu kan det gå to veje. Enten bliver du afvist i telefonen og må prøve den næste.

Ellers så vil de gerne læse artiklen, som du selvfølgelig sender dem linket til.

Men hvis de ikke helt ved hvor de skal linke fra til din artikel, så er det her du skal være frisk igen og sige at du selvfølgelig også skriver et gæsteindlæg til deres side, som passer med det artiklen handler om og linker til den artikel du selv har skrevet på din egen side.

Det er den lange vej, som kræver tålmodighed og masser af tekstforfatning.

Men det er også den vej, der på den lange bane kan give nogle gode links uden at du skal betale for dem.

Selvfølgelig kan du også betale dig fra at kontakte alle disse virksomheder så du ikke selv skal stå for den kolde kanvas.

Men det koster typisk også rigtig meget at få nogen til det.

Gæsteindlæg

Som nævnt ovenfor så kan du tilbyde at skrive et gæsteindlæg på en hjemmeside. Ofte har folk svært ved at finde ud af hvad de skal skrive. Så hvis du tilbyder det og som “betaling” blot skal have et link tilbage til din side, så er der mange der siger ja til det.

Igen er der dog lidt kold kanvas over det og du møder nok en del nej’er før du får det første ja. Men hvis du kan klare en del afvisninger og hvis du gider skrive gæsteindlæg for at spare et par kroner, så er det en ganske fin metode at bruge.

 

Pressemeddelelse

I lighed med gæsteindlæg, så er pressemeddelelser ofte noget du har skrevet på forhånd og håber på at få i medierne. Og du har selvfølgelig også lagt et link ind til din hjemmeside.

Desværre kender medierne godt deres værdi efterhånden. Og de deler ikke bare links ud med mindre du rammer en praktikant eller en nyansat, som ikke er sat ind i proceduren i forhold til links i artikler.

Du kan nogen gange være heldig at få et backlinks, hvis journalisten finder det relevant, men som oftest må du nøjes med at få din virksomhed nævnt. Så må brugerne gætte sig til hvad din hjemmeside hedder hvis de vil finde den.

Uanset hvad, så har pressemeddelelser værdi, da du får opmærksomhed i medierne.

7 typer af linkbuilding

Sponsorerede publiceringer

Denne type linkbuilding er forholdsvis populær hos mange marketingsbureauer. Det er en nemmere måde at sikre sig at få et backlink. Men det koster også en pris. For det meste er det en engangspris for tekstforfatningen og en engangspris for publiceringen. Og du er nogenlunde sikret at din artikel bliver på mediet indtil mediet ikke eksisterer mere.

Sponsorerede indlæg er ofte skrevet ud fra et generelt emne, som matcher indholdet på din hjemmeside og som fokuserer på bestemte søgeord du gerne vil findes på.

På den måde skiller det sig ud fra pressemeddelelser, som ikke har fokus på søgeordene.

Det minder meget om den slags blogindlæg du ville skrive på din egen side. Forskellen er blot at det bliver publiceret på en anden hjemmeside.

Disse muligheder findes på alle slags hjemmesider. Både nyhedsmedier og blogs. Jeg rådgiver gerne om den slags, da der er mange parametre at udvælge den helt rette side at publicere på. Disclaimer: Jeg tilbyder også sponsorerede publiceringer.

Forumlinks og gratis links fra profiler

Så kommer vi til nogle af de andre lette metoder at få links på.

De har ikke så meget værdi i Googles øjne, men de virker stadig og det er ok at benytte sig af dem. 

Har du selv har prøvet at søge efter noget og har fundet en tråd i et forum, hvor folk diskuterer noget der omhandler det du søger efter?

Det kan du også gøre. Opret en profil på diverse fora og sørg for at være en aktiv deltager. Deltag i de debatter, hvor du også har ekspertise og link til din hjemmeside, hvis det giver mening.

Nogle gange skal man være lidt forsigtig med denne strategi, da andre kan føle at det er en form for selvpromovering og spam, som ikke ønskes i den slags grupper.

Det samme gælder for Facebook grupper.

Så gør det med omtanke.

Et par af de gode fora, hvor der står rigtig mange forskellige emner er: Hestenettet.dk og Amino.dk

 

Derudover findes der en masse sider, hvor du kan oprette en virksomhedsprofil og lave en kort beskrivelse af dig eller din virksomhed og endda få lov til at skrive din hjemmeside ind.

Den slags er heller ikke så værdifulde samlet set, da der ofte ikke er meget tekst, som giver mening at linke fra.

Men det er bedre end ingenting.

Send mig en besked for at få en lille liste over sider, du kan oprette profiler på gratis.

Leverandører og samarbejdspartnere

Hvis du har en webshop og sælger nogle produkter, så vil leverandøren ofte gerne skrive dig på under forhandlere. Så sørg blot for at der er et link til din hjemmeside der.

Har du samarbejdspartnere, så spørg om de vil linke tilbage til din side.

Hvis de også ønsker et link fra dig, så kan du evt. gøre det, men som udgangspunkt, så mister et link sin værdi, hvis der linkes begge veje. Eller sagt på en anden måde: Den der får mest ud af det, er den, der har den mindst kendte side.

 

Jeg har dog ikke noget imod at linke ud til mine kunder. Husk altid på at brugervenligheden er vigtigst. Du kan se nogle af mine kunder her og mine samarbejdspartnere her.

 

Interne links

Til sidst er der en af de allervigtigste typer af links. En ofte overset slags, men den hjælper blandt andet Google med at finde rundt på siden.

Jeg har selv brugt en del interne links i denne tekst og andre steder på hjemmesiden. Når man skriver meget indhold om det samme emne, og linker til en bestemt side, så kaldes det topic cluster.

Det er meget effektivt for at vise Google hvilken side man anser som den vigtigste indenfor emnet.

Det er en god ide at pege dine links imod salgssiden hvis du gerne vil sælge noget.

De 7 gode forslag til linkbuilding

Her er en lille opsummering på de 7 forskellige linkbuilding modeller.
Hvilke af dem har du tænkt dig at bruge?

Er du typen der vil have det hele gratis, så send en besked og få nogle gratis forslag. Eller brug en masse tid på at skrive gode tekster og kontakte en masse journalister og webmasters.
Er du typen der hellere vil betale dig fra det hele, så send en besked og få et godt tilbud på gode, relevante publiceringer.

Vil du hellere satse på det lange seje træk med de små links fra fora og link profiler, så husk diversiteten i det, men fokuser på nationale sider.
Uanset hvad du gør af de ovenstående muligheder, så husk altid at intern linkbuilding også er meget værdifuld, for at hjælpe Google rundt på siden.

Send mig en besked

Adresse

Skovalleen 30, st
5250 Odense SV

CVR: 27288081

Giv os et kald

(+45) 40 32 77 70